| Home | | Inventure Capital | | Team | | Investments | | Portfolio | | News | | Contact | ![]() |
Direktørskifte i Medotech indvarsler ekspansionDirektørskifte i Medotech indvarsler ekspansion
Den danske biotek virksomhed Medotech A/S, får pr. 1.juni ny administrerende direktør. Det bliver den 37-årige Thomas Sandholdt, der afløser Medotechs adm. direktør gennem fire år, Troels Bierman Mortensen. Direktørskiftet kommer efter, at Medotechs hovedprodukt, det dansk udviklede Grindcare apparat til at diagnosticere og behandle tænderskæren med, netop er blevet godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA. Erfaring i global produktlancering Netop introduktionen af Grindcare på det amerikanske dentalmarked bliver en af hovedopgaverne for Thomas Sandholdt. En udfordring han er godt bekendt og havde stor succes med fra sin tid i Ambu A/S, hvor han bl.a. var ansvarlig for den globale lancering af deres laryngeal maske - til at sikre frie luftveje under anæstesi – den til dato største salgssucces i Ambus’ historie. Senest har Thomas Sandholdt bestredet ledende stillinger i den svenske Trelleborg koncern med fokus på forretningsudvikling, salg og product management. Medotech går ind i ny fase Bestyrelsesformand i Medotech A/S, Kurt Erling Birk, udtaler om direktørskiftet, ”Medotech har med Grindcare vist, at de har et unikt og salgbart medicoteknisk produkt, der kan revolutionere, den måde vi forstår og behandler tænderskæren på. En lidelse, som hen ved 10 % af befolkningen dagligt døjer med. Etableringen af Grindcare i Danmark og introduktionen på de europæiske markeder indikerer, sammen med FDA godkendelsen, at Grindcares behandlingsform står foran det store gennembrud. Til at videreføre de resultater Troels Bierman Mortensen har nået, mener bestyrelsen, at en mand med Thomas Sandholdts baggrund inden for global salg og marketing vil være den strategisk rigtige profil”. Tæt på kapitaludvidelse Kurt Erling Birk understreger ejerkredsens uforbeholdne tro på Medotech’s flagskib Grindcare, ”Det er klart, at introduktion af en ny og banebrydende behandlingsform er ressourcekrævende. Vi ønsker en langsigtet, positiv udvikling for Medotech, og netop derfor er vi meget opmærksomme på, at de rette personprofiler og den nødvendige finansiering er på plads. Vi forventer inden længe at have en aftale i hus om ny tilførsel af kapital, der bl.a. skal sikre Medotechs fortsatte ekspansion”. |